søndag den 18. september 2011

Nord Thailand rundt på 7 dage med Pierra Navin School (Paholyothin 47)



Som beskrevet i mit tidligere indlæg (institutionsbeskrivelse) er Pierra Navin School ikke bare én skole. Der er faktisk hele ti skoler under organisationen. Pierra Navin Paholyothin 47, er blot den største af dem og det er fra denne skole alle møder med dr. Ukrit bliver afholdt, beslutinger bliver taget og skole redskaber og legetøj bliver sendt fra. Paholyotin er kernene af denne organisation ;0)

Hvert år tager vicepræsident Nat fra Paholyothin og hans hjælper en tur rundt på de andre skoler for at holde møde med dem, se hvordan det går, og give nem nye redskaber til skolerne. Er man studerende på Paholyotin for man æren af at deltage i denne tur og opleve det meste af nord Thailand og fem af de andre skoler.

Vi fik besked om denne tur et par uger før vi skulle afsted da vi havde vejledning med Dr. K. Hun fortalte os lidt om de forskellige skoler og hvad der skulle ske på turen. Til vores vejledning med Dr. K. kom Miss Lilly ind med et program til os, selvfølgelig på thai ;0) Så Dr. K. gik strakt igang med at oversætte for os. Dagene lignede meget hindanden men alligevel med et par enkelte ændringer nogen dage.  Vi opdagede hurtigt at vi skulle befinde os halvdelen af tiden i minibussen på farten, gab....!!!

Søndag morgen d. 4 september kl 7.00 var vi alle klar til afgang fra Bangkok, klar til 7 dages oplevelser og udfordringer. Målet var at være tilbage i Bangkok igen d. 10 september omkring eftermiddag/aften.
Rejsemålene hed følgende: Si Saket, Sakhon Nakhon, Khon Kaen, Loei og Lampang hvor vi havde to overnatninger.

Dagene lignede som sagt meget hinanden i vores program, så her er lige et lille indblik i vores program.   
Mellem kl. 14-16 ankomst til en af skolerne.
Mellem kl. 16-18.30 hvile tid hvor vi kunne være os selv lidt, opsætning af myggenet og gøre sove pladser klar.
kl. 18.30 aftensmad
Derefter kunne vi gå til ro når vi ville, men det var ikke noget med at være oppe hele natten for dagen efter skulle vi op kl. 6.00 i bad, pakke vores ting sammen og spise morgenmad mellem kl. 7.00-7.30
Herefter ville børnene, lidt efter lidt begynde at ankomme til skolen, og næste punkt på programmet kl. 8.45 stod på morgensang og dans (præcis som hjemme på skolen i Bangkok) efterfølgende var det tid til at sige farvel til alle på skolen, få taget de sidste billeder, pakket bussen, tisset af, røget en smøg og mentalt gøre sig klar til en 8-9 timers køretur hen til næste skole ;0) Skønt...!!! Afgangstidspunkt hver dag var mellem kl. 9.30-10

Inden vi tog afsted på denne tur havde vi flere gange forsøgt at spørge om hvem der skulle med fra skolen, men vi fik egentlig aldrig rigtig noget konkret svar. Indtil søndag d. 4 september. Vi kom i god tid og var klar til afgang da det pludselig vrimlede medmennesker omkring bussen. Shit... tænkte vi, skal alle sammen være i den lille bus!? Og så i så mange timer. Typisk!!! Nå, men vi måtte jo tage udfordringen op og komme afsted. I bussen var de fire studerende ;0) Cecilia, Lotte, Nanna og jeg, efterfulgt af Mr. Nat, hans chauffør Nai, Jen og hendes datter I- yun, Nai og Nun. 10  mennesker i en lille minibus fyldt med baggage, mad, gaver og skole redskaber til de andre skoler. Den bus var fyldt fra gulv til loft ;0)

Den første skole vi ankom til, lå langt ude på landet her var der ikke noget der hed 7-eleven eller ATM ;0) ingen lokal købmand, næsten ingen mennesker men fantastisk natur. Vi var virkelig kommet langt væk fra Bangkok. Si Saket hed byen.

Pierra Navin School Si Saket
På Pierra Navin Si Saket er der ca. 80 børn og 8 lærer


Her er vi ude og besøge en munk inden vi skal videre til næste skole.

Efter vores overnatning på skolen i Si Saket kørte vi videre mod skolen i Sakhon Nakhon, vi havde igen en lang køretur foran os, og da vi endelig ankom  til næste skole stod de alle glade og spændt klar til at modtage os. På Pierra Navin Sakhon Nakhon havde de lavet hjemmelavet solbærsaft, en grønsagssaft og frisk melon klar til os. Det var rigtig lækker efter en lang køretur kun med snask fra 7-eleven ;0) På denne skole går der 103 børn og kun 7 lærere er tilknyttet. Det var en hyggelig lille skole med tre klasselokaler, badeværelse, et fællesområde, lille køkken og en legeplads. På den grund hvor skolen lå, var der også to templer, et tempel for mænd og et for kvinder. (Det er ikke så tit at man ser kvindelige munke da det ikke er så velset inden for buddhisme, så det var rigtig spændende).
Indgangen til skolen i Sakhon Nakhon




Et af de tre klasselokaler

En af lærerne på Sakhon Nakhon og en af eleverne. Eleven kunne snakke engelsk
da hun har en far fra Indien og en mor fra Thailand. Så lærerne brugte hende som tolk ;0)



Efter vores overnatning gik turen igen videre, lidt længere ind i nord Thailand til en skole der hedder Pierra Navin Khon Kaen. 82 elever og 8 lærer delt ud i tre klasselokaler. Der var også en lille legeplads og gårdsplads. Denne her skole er den mindste af alle Pierra Navin skolerne i Thailand. Men super hyggeligt og praktisk.



Fællesfoto ude på gårdspladsen



Et af klasseværelserne på skolen i Khon Kaen



Nanna og jeg synger sange for børnene



Fantastisk oplevelse, om morgenen inden vi skulle afsted fik vi lov
til at hjælpe skolen med at give mad til munkene i byen.


4. skole: Pierra Navin Loei. Det lå helt oppe i bjergene, fantastisk natur.



Udsigten ;0)

Sidste skole vi ankom til var Pierra Navin Lampang, vi var længe ventet og de stod alle klar til at modtage os efter den lange køretur. Vi skulle overnatte to nætter i Lampang inden turen gik tilbage til Bangkok.


Pierra Navin Lampang sidste skole på vores rundfart. De havde lavet et rigtig fint skilt til os,
der stod: "Welcome Danish Students"


Skolens samlingssted!!! På denne skole går der 108 elever og der er tilknyttet 8 lærer.





Morgensang/morgensamling. En lille pige fra nursery der meget gerne ville have lidt kærlighed, så det fik hun da ;0)



Sådan sov vi hver nat på alle fem skoler, godt smurt ind i mygge-spray og på hårdt underlag.
Vi havde i hvert fald fortjent lidt forkælelse i form af massage når vi kom hjem igen fra vores tur. For shit hvor var det hårdt at ligge kun på et tyndt tæppe på gulvet. Men igen.... en sjov oplevelse ;0)


Inden jeg tog afsted på denne tur, havde jeg egentlig ikke gjort mig så mange forstillinger om hvordan det ville være, hvordan skolerne ville se ud osv. Men måske det også var fordi det hele gik lidt stærkt inden vi skulle afsted, så man ikke lige havde tid til at overveje hvad man egentlig skulle ud til. Men alt i alt kan jeg jeg da komme frem til denne konklusion: Skolerne rundt i nord Thailand er IKKE de samme som hjemme i Bangkok, de er meget meget mindre, meget mere fattige og har ikke det der ligner de samme ressourcer som Pierra Navin Paholyothin 47.


Det har været en fantastisk tur med utallige oplevelser, både gode og dårlige og jeg har virkelig lært noget om kulturforskel, forventninger, Buddhisme og ikke mindst en masse om mig selv som person.
Håber I alle har holdt ud med mit km lange indlæg, men tro mig det er kun det halve af hvad jeg har oplevet på turen ;0)


  


































Ingen kommentarer:

Send en kommentar