mandag den 15. august 2011

MTUTD

Det har været en rigtig skøn weekend vi sprang ud af i dag, med hygge, shopping, frisør, sol, afslapning og fodbold ;0)
Igår var vi inde og se fodbold med vores udlejer, mega grineren...
(MUANGTHONG UTD)
Desværre var det en lidt kedelig kamp der endte 0-0 men trods jeg ved ikke hvor meget regn og vand på banen var det en rigtig fed oplevelse. Stemningen var rigtig fed, og tro mig thaierne hepper indtil alle spillerne er gået helt ud af banen ;0)


Det var også rigtig sjovt at opleve vores udlejer, han var virkelig stolt over at kunne vise os en af hans helt store hobbyer.
Glæder mig til næste gang, så håber jeg godt nok at der kommer et mål eller to i kassen, ellers kan det godt blive en lang kamp.
Sak ;0) Vores udlejer...


Opdatering af min blog ;0)

Da vores internet herhjemme i huset ikke har virket så godt, eller det vil sige været on/off de sidste 8-10 dage har det været lidt svært at holde jer alle opdateret med mine oplevelser og tanker. Men nu ser det ud til at virke nogenlunde igen, så jeg må jo hellere komme igang med alt det jeg ikke har fået skrevet.

Først var der vores tur på floden: "Chao Phraya River" som var en gave fra selveste Professor Ph.D. Ukrit Mongkolnavin.
Vi havde aftalt med Miss Lilly at vi skulle være på skolen kl 7.00 lørdag morgen så vi alle sammen kunne følges ad. Der var nemlig også nogle af de andre undervisere og ansatte fra skolen der var inviteret med på turen. Vi kørte afsted i skolens mini-bus, og jeg må indrømme... vi fik nok alle en lille morfar på turen hen til båden ;0) Vi havde jo været tidligt oppe og det tog ca. 1time hvis ikke mere pga. trafik.
Da vi endelig kom frem kom vi ombord på en rigtig fin båd, med dejlige store sofaer, god udsigt og en kæmpe buffé mums...siger jeg bare.








Som I kan se på billedet var det jo en fantastisk udsigt, vi kunne rigtig følge med i det hele fra båden af. Vi havde også fået vores private engelsktalende guide Peter, der sprudlende fortalte om hver en bygning, bro, by og både vi så på vores vej. Det var rigtig fedt at han var der så man ikke var helt uvidende om hvad vi kiggede på.
I kan se flere billeder fra turen i mit diashow på bloggen ;0)

Under vores sejltur på floden gjorde vi også et stop, vi var nemlig inde og se Professor Ukrit´s "Golden Teak Museum" Rigtig spændende og meget smukt.

Indgang til Golden Teak Museum

Det store bede rum med nogle af de helt store og betydningfulde munke gennem tiden...
Art, Cecilia og Lotte beder.

Efter vores besøg på Golden Teak Museum sejlede vi videre ned ad floden, (flere billeder på diashow)
Da vi kom i land havde vi forstået på Miss Lilly at vi skulle ud og besøge et stort tempel og have en stor rundvisning i Bangkok... Men det var desværre ikke tilfældet, man skal lige huske at deres engelsk ikke er så godt og at det de siger ikke nødvendigvis betyder at man har forstået hinanden, eller at de har forstået os!? Lidt forvirrende nogen gange, men det skal vi nok bare være indstillet på fremover ;0) 



tirsdag den 2. august 2011

Min første dag i praktik på Pierra Navin school

Vækkeuret ringet kl 6.30 i morges og det var ikke særlig sjovt at stå op efter kun 4 timers søvn.... Det er nemlig lidt svært at falde i søvn om aften, alle de lyde rundt omkring, en anden seng, myg, varme osv. En masse ting spiller selvfølgelig ind, og med tiden bliver det forhåbentlig også bedre ;0)

Efter vi alle havde spist morgen mad gik vi afsted ud i regnen mod skolen, vores første møde med en kollega var en voksen spejder der stod foran porten og vinkede trafikken fem og tilbage.
Derefter komme vi ind i "gymnastiksalen" hvor morgensamling og sang fandt sted. Miss Lilly som er hende vi har skrevet med hjemmefra kom stor smilende imod os. "Sawat-dee- kha" (godmorgen/goddag på thai).
 "Gymnastiksalen/mødested"

Derefter gik vi ind på læreværelset hvor vi hilste på flere forskellige mennesker, meget søde smilende mennesker, vi fik både deres rigtige navne og kælenavne afvide. Men tror ikke der er nogen af os der kan huske det i morgen, der går nok et par dage eller uger før vi husker alle de thai navne ;0)

Vi havde et lille møde med Miss Lilly hvor vi fik vores mapper, skema, navneskilte, lidt vand og rigtig meget info, og man skal jo huske på at det hele pludselig er på engelsk, så man skal lige omstille hjernen lidt.


Efter vores lille møde gik vi igang med den helt store rundvisning på skolen. Vi var inde i alle klasse lokaler og hilse på børnene + vi så også alle andre lokaler på skolen.
Børnene var helt vildt glade for at se os, og mange af dem skulle hen og give os hånd og røre ved os. De var simpelthen så søde.... Kan slet ikke vente til imorgen ;0)

Da vi havde været rundt på hele skolen og havde hilst på alle, fik vi afvide at skolens præsident også ville komme forbi og hilse på os, så vi skulle ned i "gymnastiksalen" og stå pænt på række så vi var klar til at hilse på ham. Det var meget formelt og jeg begyndte helt og tænke på om jeg nu stod helt stille og ikke havde det forkerte tøj på eller andet. Men han var en rigtig rar ældre mand der snakkede godt engelsk. Vi hilste også på hans to hjælpere som skal være vores vejledere 1-2 gange ugentlig. De snakkede også rigtig godt engelsk, så det er dejligt at de kommer og ser til os et par gange om ugen.


- Til venstre ses de to thailandske kvinder der skal være vores vejledere de næste 6 mdr. Præsidentens hjælpere. Derefter kommer Nanna, Cecilia, mig, Lotte, Miss Lilly og til sidst Art som var ham der hentede Cecilia og jeg i lufthavnene da vi ankom.


Inden vores første dag sluttede spiste vi frokost med dem på billedet, dejlig frokost med dessert ;0)
Vi fik lov at gå lidt tidligere da de alle kunne se hvor trætte vi var blevet af alle de nye indtryk, så vi sagde pænt tak for mad og gik hjem mod huset.