mandag den 15. august 2011

Opdatering af min blog ;0)

Da vores internet herhjemme i huset ikke har virket så godt, eller det vil sige været on/off de sidste 8-10 dage har det været lidt svært at holde jer alle opdateret med mine oplevelser og tanker. Men nu ser det ud til at virke nogenlunde igen, så jeg må jo hellere komme igang med alt det jeg ikke har fået skrevet.

Først var der vores tur på floden: "Chao Phraya River" som var en gave fra selveste Professor Ph.D. Ukrit Mongkolnavin.
Vi havde aftalt med Miss Lilly at vi skulle være på skolen kl 7.00 lørdag morgen så vi alle sammen kunne følges ad. Der var nemlig også nogle af de andre undervisere og ansatte fra skolen der var inviteret med på turen. Vi kørte afsted i skolens mini-bus, og jeg må indrømme... vi fik nok alle en lille morfar på turen hen til båden ;0) Vi havde jo været tidligt oppe og det tog ca. 1time hvis ikke mere pga. trafik.
Da vi endelig kom frem kom vi ombord på en rigtig fin båd, med dejlige store sofaer, god udsigt og en kæmpe buffé mums...siger jeg bare.








Som I kan se på billedet var det jo en fantastisk udsigt, vi kunne rigtig følge med i det hele fra båden af. Vi havde også fået vores private engelsktalende guide Peter, der sprudlende fortalte om hver en bygning, bro, by og både vi så på vores vej. Det var rigtig fedt at han var der så man ikke var helt uvidende om hvad vi kiggede på.
I kan se flere billeder fra turen i mit diashow på bloggen ;0)

Under vores sejltur på floden gjorde vi også et stop, vi var nemlig inde og se Professor Ukrit´s "Golden Teak Museum" Rigtig spændende og meget smukt.

Indgang til Golden Teak Museum

Det store bede rum med nogle af de helt store og betydningfulde munke gennem tiden...
Art, Cecilia og Lotte beder.

Efter vores besøg på Golden Teak Museum sejlede vi videre ned ad floden, (flere billeder på diashow)
Da vi kom i land havde vi forstået på Miss Lilly at vi skulle ud og besøge et stort tempel og have en stor rundvisning i Bangkok... Men det var desværre ikke tilfældet, man skal lige huske at deres engelsk ikke er så godt og at det de siger ikke nødvendigvis betyder at man har forstået hinanden, eller at de har forstået os!? Lidt forvirrende nogen gange, men det skal vi nok bare være indstillet på fremover ;0) 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar